AFLYST - MC Blålys tur til Nordkap i 2021 - MCBlålys


Tur til Nordkap den 12/6-2021
Vi har nu fornøjelsen af at kunne præsentere MC turen i Blålys 2021. Planen var jo at vi skulle have foretaget den USA tur som ikke blev til noget i 2020, men grundet situationen tør vi ikke planlægge noget den vej. Vi havde derfor en Nordkap tur liggende i skuffen, som vi nu tager op, og fører ud i livet. Det er vigtigt at sige, at denne tur ikke kun er for Falck ansatte, dvs. man kan godt tage en ven med, eller det der ligner, vi inviterer dog ikke nogen med på turen ude fra gaden, dvs. man skal inviteres af en fra Falck.

Hermed kommer den foreløbige beskrivelse: 
Rejsen går gennem det centrale sydlige Sverige og langs det Botniske hav, hvor vi krydser grænsen ind i Finland. Vi bor naturligvis ved polarcirklen i Laplands hovedby Rovaniemi.
Her er der mulighed for at opleve polarcirklen og julemandens landsby, ligesom ruten byder på skøn natur og spændende stop undervejs. Samernes Lapland opleves både gennem Sverige, Finland og Norge, og der er en god mulighed for at opleve samisk kultur på vej til Nordkap. undervejs er der også mange pausemuligheder, – f.eks. også langs ruten, hvor vi kan købe et  rensdyrskind eller en håndlavet kniv. Vi rejser, hvor sæsonen starter på midnatssol omkring solhverv, og det er en stor oplevelse for alle; dagene er lange og nætterne bliver lysere og lysere, hvilket vi vil opleve på rejsen.

Der venter os en stor oplevelse på Nordkap, og vi har 2 overnatninger ved Nordkap, så vi kan opleve området i flere dage og samtidig få en pausedag. Efter oplevelsen på toppen af Europa går ruten sydpå gennem Norge ad en del af den såkaldte Atlanterhavsvejen, dvs. langs de norske fjorde, højfjelde, store sølandskaber og gennem den sagnomspundne Gudbrandsdal.
På rejsen bor vi på 3- og 4-stjernede hoteller i naturområder, mindre provinsbyer og i f.eks. Trondheim, hvor vi kan besøge den smukke Nidaros Domkirke og i Olympiade-byen Gjøvik. Rejsen er let kørt og overskuelig, og dagsruterne er på 300 til 520 km. De kortere dagsruter er når der er lavet tid til at opleve lokale seværdigheder og det er på ruten, hvor der kun er få der har været før. Vi bor i delte dobbeltværelser på rejsen, dvs. du behøver ikke at have en rejsemakker, for du kan dele værelse med en anden, der heller ikke har en makker med.

Rejseforløb:
Turen er på 5.300 km.
14 dage, 13 overnatninger.
Der er 2 overnatninger på samme hotel ved Nordkap.
Der er halvpension på 11 af hotellerne, dvs. aftensmad og morgenmad.
Der er kun morgenmad på 2 af hotellerne, nemlig i Örebro og Trondheim, så der finder vi selv noget mad, men der er mange muligheder på stedet.

Ruteforløb:
Her finder du ruternes længde. Vær opmærksom på, at udrejse- og hjemrejsedagene er lange, idet jeg har sat afstanden fra Ringsted, muligheden er vi kan mødes på første hotel, eller på vejen derop.
Vær tillige opmærksom på, at jeg har angivet dag 7 som 1. og 2. med udflugt til Nordkap fra hotellet t/r. Det er den dag vi har en ekstra overnatning deroppe.

Oversigtskort:

Hoteller på rejsen:
Der benyttes 3- og 4-stjernede hoteller på hele rejsen. Alle værelser bookes som twin-værelser, dvs. med 2 enkeltstående senge. Sengene kan godt stå ved siden af hinanden, men der er hver sin madras, sengetøj etc. På denne måde kan I kalde værelserne for delte dobbeltværelser.
Hvis en deltager ikke ønsker at dele værelse, kan enkeltværelse tilkøbes..
Enkelte hoteller har wellness, swimming-pool og sauna etc., der inkluderes i den udstrækning hotellerne tilbyder dette (enkelte kan tage betaling for f.eks. sauna etc.).
Hotellerne med halvpension tilbyder oftest aftensmad som buffet, og til tider også 2-3 retters menu. Det er pt. lidt afhængig af corona restriktionerne.
Vær opmærksom på, at de steder, hvor der ikke tilbydes halvpension på hotellerne, så skyldes det, at hotellerne er beliggende i byer, hvor der er mange spisemuligheder, og hotellerne tilbyder derfor ikke aftensmad, så der finder vi noget når vi kommer frem, men det er kun 2 gange.

Prisen:

Pris pr. deltager i delt dobbeltværelse
2021-pris 14 dages rejse
Inklusiv halvpension og morgenmad
Samlet 2021-pris kr. 14.475,-

Tillæg enkeltværelse:
kr. 5.900,-

Prisen inkluderer:
14 dages rejse med 13 overnatninger på hoteller af 3- og 4-stjernet standard
Alle hoteller inkluderer morgenmad
11 hoteller inkluderer aftensmad
Alle værelser med bad og toilet samt tv
En del af hotellerne har wellness, sauna og swimming pool
Lokal skat og moms

Prisen inkluderer ikke:
Frokost
Brændstof
Evt. overfart med fjordfærger
Evt. kørsel på bomveje (lokale betalingsveje, der ikke er en naturlig del af ruten på denne rejse)
Evt. parkeringsomkostninger (pt. ingen kendte)
Drikkevarer til aftensmad

Betaling:
Depositum betales ved tilmelding på kr. 2.500,- disse penge kan du ikke få tilbage hvis du afmelder.
Restbeløb skal betales 10 uger inden afrejse, dvs. senest 1. april 2021.
Tilmelding sker til Torben på torben@nhtr.dk , eller 40418414
Betaling sker på reg. nr. 9570 konto nr. 12852428
Husk at skrive dit navn på overførslen, så jeg kan se hvem der har betalt.
Rejsen er Corona sikker, dvs. at hvis den ikke kan gennemføres grundet Corona, så aflyser vi.

Kommunikation :
På turen vil vi benytte os af det system Cardo har lavet som hedder Packtalk, dvs. Du skal kunne køre det der hedder DMC mode for at kunne tale og lytte med, det er naturligvis op til den enkelte.
Ønsker du information om dette, er du velkommen til at ringe.
Der vil ikke blive benyttet Bluetooth, (med mindre du gør det sammen med en, du selv har med)

Mvh. Jørgen og Torben