1 maj tur 2023 - MCBlålys


1. maj tur 2023

Krydset er garanteret allerede sat i kalenderen, men nu er det endelig blevet tid til at tilmelde sig årets 1. maj tur! Vi begynder i år kl. 10:00 med lidt morgenmad på Falck i “Næver”. 

Holsted Park 1, 4700 Næstved

Herfra går turen ud i det Sydsjællandske landskab. Ruten byder på masser af små snørklede veje ud over land, gennem skov og langs vand. Hvis vejret er med os, garanterer vi ægte Morten Korch idyl! 

“Er du dus med himlens fugle?”

På turen vil der være indlagt kage-, tisse- og rygepauser på nøje udvalgte lokationer. Der vil flere steder være rig mulighed for at se på ubådsræs. Hvis du ikke har prøvet dette før, skal du glæde dig 😉

Når vi har fået renset hovedet efter nogle terapeutiske timer i sadlen, går turen til en hemmelig lokation i 4700, hvor vi skal have noget godt i maven. Der er ikke stægt flæsk på menuen i år. Til gengæld lover vi, at det bliver mindst lige så syndigt og kalorietungt, og at din affjedring nok liiiiiige skal have et klik eller to, inden du igen vrider håndtaget og vender snuden hjemad…

Vi glæder os til at køre med Jer!

De bedste hilsner

Flemming og Petra

S.U. senest fredag d. 28 april.
på torben@nhtr.dk eller facebook

OBS – OBS – OBS!!!

Der vil IKKE være mulighed for at tanke undervejs på turen, så mød gerne med fuld tank.